Ecstatic Dance v/ Erika Krag er en fri og bevidst danseform, hvor du du bevæger dig uden koreografi, regler eller præstation – kun guidet af musikken og din egen krop. Det handler ikke om at danse “pænt”, men at give slip, være til stede i nuet og udtrykke dig frit gennem bevægelse.
Dansen foregår i et trygt og alkohol-og rusmiddel frit rum, hvor der ikke tales på dansegulvet. Musikken – som varierer i intensitet og stemning – fører dig igennem en rejse, der kan være legende, følelsesladet, energisk eller meditativ. Alle er velkommne, uanset alder, erfaring eller bevægelsesform.
Ecstatic dance er mere end bare dans – der er en bevægelsesmeditation, en indre rejse og en måde at forbinde med både dig selv og andre på et dybere plan.
Kom som du er. Bevæg dig som du har lyst. Ingen dom, ingen forventninger – kun frihed!
Fredage kl 17.00-19.00, sluk hovedet og dans dans dans
Oktober: Aabenraa 09. og 30. Kolding d. 23.
November: Aabenraa 06. og 27. Kolding d. 13
Tilmelding: 150 kr. pr. gang HUSK FORUDBETALING . Der er ingen entre uden forudbetaling jeg har ikke nogen er der står i “døren”
DETTE GÆLDER KUN FOR AABENRAA OG DER ER KUN ÅBEN FOR TILMELDING TIL FREDAG D. 09 OKTOBER!! Du bruger mobilepay 23260995, 150 kr, venligst ikke nogen kommentar på mobilepay, vigtigt ! Ved kontant betaling, venligst tilmelding på sms 23260995, 20 euro eller kroner. Skriv ikke noget på mobilepay, dit navn kommer automatisk op og jeg bekræfter med en smily.
KOLDING: klik på linket for tilmelding
Kolding d.23 oktober : ekstra event i Kolding, tilmeldingslink er klar i løbet af uge 41
Kolding. 13. november: https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-sydjylland/ecstatic-dance?holdnr=2625942
Skulle linket ikke virke, skriv en sms på 23260995, (IKKE MESSENGER)
Hvor i Aabenraa: Aabenraa ARENA, Hjelmalle 3, sal 5, 6200 Aabenraa. Brug den store P-plads lige overfor Arena, gå ind ad hovedindgangen, lige til venstre er der en stor trappe du går op af for at komme hen til sal 5. Wc er lige ved siden af hovedindgangen.
Hvor i Kolding: Idrætsbygningen , 2. sal i sal 2 Brostræde 3-5, Parkering i Føtex parkeringshus lige ved siden af.
Regler:
Ingen alkohol eller andre drugs
Ingen overdreven brug af parfume
Ingen snak når vi danser
Ingen uønskede berøring (selvfølgelig!)
Sæt din telefon og smartwatch på forstyr ikke
Medbring dansevenlig tøj, [svedetøj eller kjoler, du bestemmer], evt strømper eller indendørssko med glat sål, de fleste danser i bare tær `:-)
DIN DELTAGELSE ER PÅ EGET ANSVAR…men læs lige videre:

2 timer. Ét dansegulv. Ét beat, der gør magien.
Det her er ikke en danseklasse. Det er et mini rave, hvor musikken inviterer kroppen til at bevæge sig – helt uden præstation og helt uden at forcere noget. Du danser præcis, som du er.
Første time er en rejse fra hoved til krop. Vi lander. Vi slipper tankerne, finder rytmen og lader beatet tage over.
Anden time? Der giver vi los.
Vi skruer op for energien, pulsen og friheden. Alt det, der har sat sig fast, får lov at bevæge sig. Nogle går herfra og siger: “Hold da op, det var det sjoveste workout nogensinde!” Andre oplever noget dybt, personligt og næsten spirituelt.
Begge dele er lige rigtigt.
For mennesker har danset i tusindvis af år for at fejre, rense ud og finde hjem i sig selv. Så ja… dans dig glad.
Hvordan danser vi?
Det meste af tiden danser vi alene og bruger hele det store, lækre dansegulv. Indimellem mødes vi med den, der tilfældigvis står tættest på, eller den vi krydser på vores vej.
Nogle gange bliver man fanget lidt i sit eget hoved – eller sit eget shit. Så er det magisk at gøre noget helt andet: møde et andet menneske i dansen, et øjeblik, og så danse videre.
Ingen trin. Ingen forventninger. Kun bevægelse.
DJ EK SPEKTAKEL
DJ siden 1995 – født på dansegulvene i Aarhus.
Jeg har startet danseklubber, været gæste-DJ rundt omkring i byen og har ét stort musikalsk kærlighedsforhold: at skabe en rejse gennem lyd.
Min stil er melodisk techno med kant. Underfundig, finurlig og til tider spirituel. Beats, der bygger op, melodier, der åbner noget, og drops, der får kroppen til at glemme tiden.
Vi bevæger os gennem EDM, techno og tracks fra blandt andet Tomorrowland-universet. Fra gamle 90´favoritter og helt nye hits. Noget du kender. Noget du aldrig har hørt før.
Alt sammen med ét formål:
At lade beatet gøre magien.
Kom som du er
Gør kroppen ondt? Så dans med det.
Har du energi? Giv den gas.
Har du brug for ro? Bevæg dig blødt.
Der er ingen rigtig måde at danse på. Kun din.
KH Erika überdanse tosse og vanvids DJ
30 års danse erfaring med 5 rytmer (både store internationale workshops og ugentlig waves), rituel dans, ekspressive dance, kontakt impro og latin. Alt flettet sammen i mit koncept sansDINdans.
Ps: nej det er ikke groowe, og bestemt ikke zumba !


